Et relativt nyt projekt har nu været i gang i Slagelse Kommune i en måned; det er FAIR-projektet og post.doc. Rune Martens Andersen, der skal understøtte deltagere fra hjerterehabiliteringshold til at fastholde en aktiv livsstil, efter hjerteholdet stopper. Det gøres ved hjælp af aktivitetsmålere og SMS’er der sendes til projektdeltagerne med opmuntrende og støttende beskeder.
I projektet måles den fysiske aktivitet ved afslutning af hjerteholdet, hvilket er opstarten af den understøttende projektdel og igen efter 12 uger, dvs. 12 uger efter endt deltagelse på hjerterehabiliteringshold.
Lige nu er de første aktivitetsmålere begyndt at komme retur, og det bliver spændende at følge om E-health-løsninger kan være med til at knække nøden omkring Fastholdelse af aktiv livsstil.
Læs mere om FAIR og vores øvrige projekter på https://www.progrez.org/projekter/