Det er ikke nogen hemmelighed, at multisygdom (eller multimorbiditet) er et utroligt komplekst emne. Professor Søren T. Skou, forskningsleder af PROgrez, har bidraget til en international primer artikel, der opsummerer de vigtigste pointer om multisygdom. Det er vigtigt fordi, det fremtidige arbejde med at nedbryde behandlingssiloer og arbejde på tværs af sygdomme og diagnoser kræver et fælles afsæt.
Sammen med en række internationale eksperter har Søren T. Skou skrevet en dybdegående artikel til det internationale tidsskrift Nature Reviews Disease Primers. Tidsskriftet udgiver en række baggrundsartikler for forskellige sygdomme og tilstande, så forskellige specialer indenfor sundhedsvæsnet hurtigt kan danne sig et overblik over vigtige forskningsspørgsmål.
Artiklen kan tilgås gratis via linket her: https://www.nature.com/articles/s41572-022-00376-4.epdf?sharing_token=lAhfJMeXsIWkZKrPZ2LecNRgN0jAjWel9jnR3ZoTv0PtMJAo7Cw4Fkl8IQt3DiCyaeW-0_rfQBdgAqVhWXYpihjPhQjinYk8guVLRvsHcMEYUimuX5cs9oBJyCWJRU7RRBa67E6i_WXAQbius2cFg8BDnBIl1g9ter6cyCaA2es%3D