Fokus på at bruge informations- og kommunikationsteknologier i sundhed, også kendt som digitale sundhedsløsninger, er steget støt gennem de seneste år. I takt med at befolkningen på
verdensplan bliver ældre, stiger forekomst af kroniske lidelser og multimorbiditet, hvilket kræver langsigtede og ofte mere komplekse sundhedsydelser. Samtidig har patienterne
forventninger om at få den højeste kvalitet af pleje, hvilket tilsammen presser sundhedsvæsenet. At engagere mennesker i sund adfærd såsom fysisk aktivitet er anerkendt som en fremtrædende og vigtig sundhedsfaktor i håndteringen af kroniske lidelser og multimorbiditet.
Til trods for at fysisk aktivitet har vist positive fysiske så vel som psykiske effekter i håndteringen af kroniske sygdomme og multisygdom, opfylder kun et fåtal af disse personer, de anbefalede niveauer for fysisk aktivitet. Digitale sundhedsløsninger er blevet foreslået som en leveringsform for fysisk aktivitet og ses som en del af løsningen til at lette et
udfordret sundhedsvæsen. Selvom digitale sundhedsteknologier har stort potentiale, politisk interesse og investeringer i Europa, mangler der viden om brugen, parathed og effekten af
anvendelsen af digitale sundhedsløsninger til at fremme fysisk aktivitet for mennesker med multimorbiditet eller almindelige forkommen kroniske sygdomme inden for multimorbiditet.
Formålet med projektet er at lave en systematisk gennemgang af eksisterende videnskabelig litteratur for at undersøge, hvilken effekt digitale sundhedsløsninger der promovere fysisk
aktivitet, har blandt personer med kroniske sygdomme eller multisygdom. Herudover skal projektet, via en spørgeskemaundersøgelse, afdække holdninger, barrierer, facilitatorer, parathed samt lave brugeranalyser af digitale sundhedsløsninger i samme målgruppe.
Sisse Walløe
Patienter der udskrives fra hospital, oplever ofte udfordringer når ansvaret for pleje, behandling, rehabilitering, træning og sundhedsfremme fordeles mellem flere aktører i både primær og sekundær sektor. For at imødese disse udfordringer er der et stigende fokus på at udvikle et sammenhængende sundhedsvæsen som kan integrere pleje på tværs af sektorer og på tværs af diagnose, rehabilitering, træning og sundhedsfremme. For at sikre høj kvalitet i integrerede forløb og patientinvolvering i behandling og pleje, er det nødvendigt at trække på patienters oplevelser på valid og struktureret vis fordi hver enkelt patient er den eneste som kender alle aspekter af vedkomnes forløb. Et pålideligt, patient-rapporteret mål for patienternes oplevelse (PREM) kan sikre og strukturere uvurderlig information om integrerede forløb, men der eksisterer ikke et valideret spørgeskema som kan indfange konceptet patientoplevet kvalitet i tværsektorielle forløb. Formålet med dette projekt er at udvikle et sådan PREM for at sikre valide, pålidelige data til kvalitetsudvikling. Dette kan facilitere afdækning af områder til forbedring og muliggøre systematisk evaluering af effekten af forbedringsinitiativer for pleje og behandling på tværs af sektorer.
Type 2 diabetes (T2D) har en gennemgribende indvirkning på hverdagslivet. Dette nødvendiggør omstilling til en helt ny livssituation med udvikling af nye vaner og rutiner, bl.a. relateret til daglige gøremål i hverdagslivet såsom madlavning, spisning og fysisk aktivitet, hvilket er kompliceret for den enkelte. Trods dette, er der ikke en eksplicit opmærksomhed på hverdagslivet i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for patientuddannelse for borgere med T2D, herunder hvordan fysisk aktivitet kan blive en naturlig del af hverdagslivet.
Indeværende projekt vil skabe systematisk overblik over eksisterende viden om patientuddannelse for borgere med T2D, herunder hvordan patientuddannelse understøtter hverdagslivet og fysisk aktivitet hos den enkelte borger. Dette overblik skal understøtte udviklingen og afprøvningen af en tilpasset indsats til borgere med T2D i Region Sjælland med fokus på hverdagsliv og fysisk aktivitet. Projektet udføres i samarbejde mellem forskningsmiljøer på Professionshøjskolen Absalon og Forskningsenheden PROgrez, Afdeling for Fysioterapi og Ergoterapi ved Næstved, Slagelse, Ringsted sygehuse, i et samarbejde med Steno Diabetes Center Sjælland og SDU.
Træning er en af hjørnestenene i håndteringen af diabetes. På trods af dette er det endnu ikke klarlagt, hvor meget og hvordan borgere med diabetes bevæger sig, og om dette varierer baseret
på individuelle karakteristika. Samtidig har mange borgere med diabetes svært ved at fastholde motivationen for fysisk aktivitet. Borgere med diabetes er ofte påvirket af andre faktorer, der har
betydning for deres evne til at deltage i træning. Træning, der foregår gennem et medie f.eks. over en skærm, kaldes for online træning, og er blevet anvendt til en række patientgrupper med
kroniske sygdomme, da det er lettere tilgængeligt og samtidig muligt at skræddersy til den enkelte. Online træning til borgere med type 2 diabetes er endnu ikke blevet undersøgt, selvom
det potentielt kan være et middel til at fastholde borgeren i fysisk aktive vaner i en kontekst, der er mere praktisk og motiverende at deltage i.
Dette projekt består af tre delprojekter, som
tilsammen har til formål at levere detaljerede beskrivelser og viden om fysisk aktivitetsadfærd blandt borgere med diabetes, samt hvorledes det er muligt at skabe og gennemføre en online
træning for borgere med type 2 diabetes.
Knæartrose er en almen, potentielt invaliderende og voksende sundhedsbyrde. Almen praksis spiller en stor rolle som facilitator af behandling og henvisning i forbindelse med knæartrose. Der findes dog et spring mellem den anbefalede, forskningsbaserede behandling og egentlig praksis.
Dette kvalitative projekt undersøger de forskellige perspektiver og praksis som alment praktiserende behandlere har på behandlingen af knæartrose.
Projektet forventes afsluttet i 2025
Formålet med Svetlanas PhD-projekt er at undersøge, om et ergoterapeutisk livsstilsprogram tillagt den eksisterende behandling vil være feasible samt fremmende for en sundere livsstil og højere livskvalitet blandt kroniske smertepatienter henvist til tværfagligt smertecenter i Næstved. Resultaterne vil illustrere, hvordan der kan arbejdes ergoterapeutisk med livsstilsændringer ved kronisk smertetilstand inden for den tværfaglige behandlingsindsats. Projektet vil hermed bidrage med evidens om et nyt behandlingstilbud med fokus på daglige aktiviteter og livsstil for patienter med kroniske smerter.
Projektet forventes afsluttet ultimo 2021
Træning har vist sig at være både sikkert og effektivt hos patienter med hofteartrose (slidgigt i hoften). I særdeleshed har neuromuskulær træning (som set i GLA:D konceptet) og styrketræning vist god effekt på blandt andet smerte og funktion. Men ingen studier har tidligere sammenlignet disse træningsformer hos patienter med hofteslidgigt. Man ser dog, at patienter som deltager i et træningsforløb og får en god effekt heraf, typisk mister den gavnlige effekt efter 9 til 18 måneder. Booster træningspas, som er enkelte træningspas fordelt over tiden efter et træningsforløb, er bevist at kunne forlænge effekten af træningen. Det overordnede formål med dette forskningsprojekt er at tilvejebringe evidens om den optimale træningsrehabilitering for patienter med hofteartrose. Dette gøres ved at sammenligne progressiv styrketræning med den mest gængse behandlingsform i Danmark, neuromuskulær træning. Dertil undersøges den vedligeholdende effekt af enkelte træningspas i løbet af det efterfølgende år (booster sessioner).
Sideløbende udføres en sundhedsøkonomisk analyse, som skal afgøre omkostningseffektiviteten af disse træningsformer for individ og samfund. Dette projekt vil give behandlere og beslutningstagere ny og vigtig information ift. at planlægge og tilbyde patienter med hofteartrose den bedste behandling, hvilket resulterer i højere livskvalitet for patienten og besparelser for samfundet.
Lars Bo Jørgensen
Over 50% af alle kroniske syge lider af mere end én kronisk sygdom – i daglig tale kaldet multisyge.
Multisygdom har ofte store personlige og samfundsøkonomiske konsekvenser bl.a. nedsat livskvalitet, lange hospitalsindlæggelser og for tidlig død. Forskning viser at fysisk inaktivitet er en risikofaktor for udviklingen af 35 kroniske sygdomme. Imidlertid er det fundet at fysisk aktivitet er direkte forbundet med en positiv effekt på helbredet i behandlingen af 26 enkeltstående kroniske sygdomme.
At anvende fysisk aktivitet optimalt i behandlingen af multisygdom kræver mere detaljeret viden om multisyges fysiske aktivitetsniveau samt viden om hvilke faktorer der har en
betydning herfor eks. kombinationen eller sværhedsgraden af de kroniske sygdomme.
I befolkningsundersøgelsen Lolland-Falster Undersøgelsen (LOFUS) blev deltagernes fysiske aktivitetsadfærd og sundhed undersøgt. Ud fra disse data undersøges fysisk aktivitetsadfærd
blandt personer med multisygdom. Viden fra projektet skal specifikt bidrage til udvikling af en trænings- og uddannelsesintervention til multisyge som kan leveres i tillæg eller som et alternativ til den nuværende behandling, til gavn for regionens borgere, der lever med eller er i risiko for at udvikle multisygdom.
Social ulighed og fysisk aktivitet – Perspektiver på tiltag der fokuserer på at fremme fysisk aktivitet og bruger eHealth hertil
Jeanette Kaae Hansen
Fysisk aktivitet nedsætter risikoen for sygdom og er med til at bevare et godt helbred. Dog opfylder flere og flere borgere ikke minimumsanbefalingerne for fysisk aktivitet. En af udfordringerne med fysisk inaktivitet knytter an til sociale aspekter og ulighed i sundhed, hvor livsvilkår og socioøkonomisk position har betydning for den enkelte borgers forudsætninger for at kunne tage imod og deltage i sundhedsfremmende tiltag med fysisk aktivitet. Blandt de
borgere i Region Sjælland der er mindst fysisk aktive, er der dog stor efterspørgsel på støtte til at blive mere fysisk aktive. Digitale løsninger (eHealth) er flere gange påvist at have god effekt samt flere praktiske og økonomiske fordele når det helt eller delvist er en del af indsatser der søger at fremme fysisk aktivitet. Det er dog usikkert om borgere i en sårbar position oplever de samme fordele ved eHealth. Indsatser der involverer eHealth med det formål at fremme fysisk aktivitet risikerer derfor at skabe yderligere ulighed i sundhed. Dette projekt har til formål at udforske patienternes oplevelser og erfaringer med tiltag der søger at fremme fysisk aktivitet, samt undersøge deres erfaringer med og holdninger til at bruge eHealth som et støtteredskab i indsatser baseret på fysisk aktivitet. Projektet vil kunne skabe viden om hvordan borgere i en
sårbar position oplever de indsatser med fysisk aktivitet der tilbydes i sundhedsvæsenet, samt hvordan de oplever det at modtage støtte i forbindelse med indsatser der fokuserer på fysisk
aktivitet.
