Her finder du projekter som er forankret hos PROgrez, enten gennem forskningsprogrammet Exercise First og finansiering derfra, eller ved, at den projektansvarlige forsker har sin tilknytning til forskningsenheden.
Projekter med EU-funding
Søren T. Skou / Alessio Bricca / Madalina Jäger, /Mette Dideriksen / Mette Nyberg, Hanne Rasmussen / Karen H. Andreasson
MOBILIZE-projektet undersøger, om et individualiseret trænings- og uddannelsesprogram giver bedre effekt i tillæg til sædvanlig behandling målt på selvrapporterede, objektivt målte og psykologiske effektmål hos patienter med minimum to kroniske lidelser (knæ- eller hofteartrose, KOL, hjertesygdom (hjertesvigt eller iskæmisk hjertesygdom), forhøjet blodtryk, type 2 diabetes, depression).
En central del af projektet er et stærkt tværprofessionelt samarbejde med brug af mange forskellige videnskabelige metoder og en høj grad af patientinvolvering i hele forskningsprocessen for at sikre, at projektet har relevans for patientgruppen og sundhedssystemet og efterfølgende kan implementeres i praksis.
Projektet har modtaget finansiering fra European Research Council (ERC) under Den Europæiske Unions Horizon 2020-forsknings- og innovationsprogram (MOBILIZE, tilskudsaftale nr. 801790), Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuses Forskningspulje og Danske Fysioterapeuters Forskningsfond.
ESCAPE er et EU-finansieret projekt, der gentænker den nuværende behandling af multimorbiditet hos ældre patienter, ved at nedbryde sundhedssektorens siloer, der forhindrer integreret behandling og fører til uhensigtsmæssige resultater. ESCAPE-projektet har til formål at undersøge effekten af et behandlingstiltag, hvor deltagerne vil blive tilknyttet en personlig Care Manager (sygeplejerske), læger og et hold af andre eksperter (såsom psykologer, fysioterapeuter og lign).
Projektet er interdisciplinært, transnationalt og inkluderer både sundhedsprofessionelle, økonomer, patienter og pårørende for at kunne udvikle en holistisk patientcentreret intervention.
Dette projekt har modtaget finansiering fra Den Europæiske Unions Horizon 2020-forsknings- og innovationsprogram under tilskudsaftale nr. 945377 (ESCAPE).
Søren T. Skou / Lars Hermann Tang / Charlotte Simonÿ
NSR-MOVEZ vil øge folkesundheden i Region Sjælland ved at screene alle patienter på Næstved-Slagelse og Ringsted sygehus for deres fysiske aktivitets- og sundhedstilstand, samt tilbyde en individualiseret træningsindsats, som matcher den enkeltes ønsker og behov. NSR-MOVEZ tester samtidige en organisatorisk strategi til at opnå en struktur i det samlede sundhedsvæsen, som i højere grad tilgodeser befolkningens reelle behov for patientrettet forebyggelse og sundhedsfaglig støtte. NSR-MOVEZ skabes i samspil med et netværk af patienter og forskellige sundhedsaktører og kan potentielt få stor betydning for fremtidig folkesundhed og sundhedspolitik.
Stine Gundtoft Roikjær /
Charlotte Simonÿ
Effektiviteten af fysisk aktivitet i rehabilitering og sygdomsforebyggelse er veletableret. En bæredygtig sundhedsadfærd opnås imidlertid sjældent, og der er brug for en større forståelse af hvorfor. At leve med en kronisk tilstand er en kompleks, cyklisk og flerdimensionel proces. For at integrere sundhedsfremmende adfærd, såsom fysisk aktivitet, i et hverdagsliv er det derfor vigtigt at udforske problemer og praksis forbundet med hverdagen med kroniske tilstande ud fra patienternes egen udsagn.
Gennem fire studier har dette kvalitative projekt til formål at undersøge meningsfulde oplevelser med at integrere terapeutisk træning og fysisk aktivitet i en hverdag med kronisk sygdom som multipel sklerose, iskæmisk hjertesygdom og Alzheimers sygdom. Resultater fra dette projekt vil bidrage til viden om sundhedsfremme og bæredygtighed og informere fremtidige planer for kliniske sundhedsinterventioner inden for samme og på tværs af patientgrupper.
Lars H. Tang/ Trine Grønbek Hamborg
Undersøgelse af et elektronisk sundhedstiltag, der skal understøtte hjertepatienter i at fastholde en aktiv livsstil, efter deres hjertehold slutter. Ved afslutning på hjertehold laver hver deltager en handleplan for fysiske aktiviteter og modtager derefter SMS-beskeder 2 gange ugentligt i 3 måneder, der minder om fysisk aktivitet og spørger, om planer er nået. Deltagere ringes undervejs op med henblik på at rådgive om fysisk aktivitet og formidle kontakt til lokale aktivitetstilbud. Projektet udføres på Slagelse Sygehus, i Slagelse Kommune og på Holbæk Sygehus. Projektet evalueres både gennem kvalitative og kvantitative forskningsmetoder og indeholder samtidig et systematisk review der undersøger effekten af elektroniske sundhedstiltag (E-health) til at fastholde fysisk aktivitet efter superviseret hjerterehabilitering.
Rigtig mange patienter henvises unødigt til billeddiagnostik og til ortopædkirurg før de har gennemgået behandlinger anbefalet i kliniske retningslinjer. Med patienter med artrose som case arbejdes med at optimere henvisninger til sygehus, så patienter kun henvises til billeddiagnostik ved behov og ortopædkirurgi, når træning er afprøvet. Aktiviteten involverer bl.a. patienter, praktiserende læger, ortopædkirurger og kommer bl.a. til at medføre udvikling af beslutningsstøtteværktøj, ”den gode henvisningsprocedure” og flere muligheder for, at patienter, uanset socioøkonomisk status, kan komme i gang med træning, og større tværfagligt og -sektorielt samarbejde.
Som en del af dette projekt udvikles et simpelt hjælpeværktøj, som opsummere de forskellige behandlingstilbud i sundhedsstyrelsens anbefalinger. Hjælpeværktøjet skal understøtte, at de kun de egnet patienter med knæartrose henvises til operation i mens resten kommer til ikkekirurgisk behandling. Værktøjet udvikles i samarbejde med patienter og læger for at sikre en høj grad af anvendelighed i daglig klinisk praksis. Hjælpeværktøjet tænkes anvendt hos den praktiserende læge af både patienten og lægen til at sikre den rigtige behandling til den enkelte patient på det rigtige tidspunkt.
Åndenød er det mest almindelige symptom ved astma, og der er påvist en sammenhæng mellem astmasymptomer og forringet livskvalitet. Patienter med svær astma behandles i regionens astma-klinikker i lungeambulatorierne. Omtrent hver anden patient med svær astma har symptomer fra et ikke hensigtsmæssigt vejrtrækningsmønster. Det er for nyligt vist, at patienter med moderat til svær astma forbedrer deres astma-specifikke livskvalitet ved at modtage vejrtrækningsgenoptræning hos fysioterapeut på hospitalet. Der forelå forinden evidens for at vejrtrækningsgenoptræning bedrer livskvalitet hos patienter med mild til moderat astma. Derfor ønsker vi nu at afprøve implementering af vejrtrækningsgenoptræning for patienter med astma i Region Sjælland, uanset astma-sværhedsgrad. Da patientgruppen, som har astma dels rummer en stor andel af uddannelses- eller erhvervsaktive patienter, dels behandles på få regionale centre ønsker vi at tilbyde patienterne mulighed for et kombineret behandlingsforløb med fremmøde på hospital og opfølgning via en e-løsning.
Dette projekt vil undersøge effekt af implementering af behandlingsmetoden i klinisk praksis,
samt give indsigt i mulighed for at støtte patienterne i at fastholde et bedre vejrtrækningsmønster i et længere perspektiv. Endvidere vil projektet belyse, hvordan patienter og fysioterapeuter oplever anvendelse af den kombinerede leveringsform.
Traumatiske intraartikulære knæsskader udgør en skadesmekaniske, som ud over den akutte skade, kan have store langsigtede konsekvenser for fremtidig knærelateret sundhed og repræsenterer dermed en stor samfundsmæssig byrde (tab af arbejdskraft og sundhedsudgifter). Træning spiller en vigtig rolle i at opretholde muskelfunktion og fysisk aktivitetsniveau og derigennem opretholde sunde og stærke led og reducere langsigtede negative konsekvenser.
Projektet har til formål at fremme leveringen af systematisk træning og uddannelse vha. af beslutningsstøtteværktøjer og e-løsninger som et første skridt i behandlingen af traumatiske knæskader (ACL og/eller menisk) hos unge og voksne.
For patienter med symptomer på knæartrose, hvor ikke-operativ behandling er indiceret, er det i de sidste år blevet påvist positive effekter af e-baseret træning og uddannelse. Denne alternative leveringsform af træning og uddannelse kan vise sig som gavnlig når fysisk fremmøde ikke er mulige, eller ikke ønskes. Dog ved man stadig meget lidt om effekterne af denne e-baserede behandlingsform, når den sammenlignes med den traditionelle behandlingsform med fysisk fremmøde.
Samtidig ved man ikke hvordan både patienter og behandlere oplever e-baseret levering af træning og uddannelse. Både de relative effekter af e-baseret træning og uddannelse samt patienters og behandleres oplevelse af leveringsformen belyses nærmere i dette projekt. Denne viden vil bidrage med øget indsigt i mulighederne og potentialet for e-baserede leveringsformer af behandling.
Effekten af træningsbaseret hjerterehabilitering er veldokumenteret. Alligevel er deltagelsesprocenten under 50%. Morbiditet og andre kroniske sygdomme har betydning for patienternes deltagelse. Alternative rehabiliteringsmodeller (hjemmetræning, e-løsninger osv.) foreslås mere og mere til efterbehandlingen af patienter med kronisk sygdom. Hvordan disse modeller påvirkes af morbiditet og kombinationer af kroniske sygdomme er uvist. Via adgang
til et kæmpe (n>100.000) engelsk datasæt om daglig hjerterehabilitering vil brugen af disse leveringsmodeller i sammenhæng med morbiditet og kronisk sygdom blive klarlagt. Denne viden er afgørende for at forstå potentielt og begrænsningerne ved de forskellige rehabiliteringsmodeller til hjerterehabilitering, men også i rehabilitering af andre kroniske
sygdomme, for derved at sikre en højere deltagelse i rehabilitering.
Koordinering og samarbejde mellem de sundhedsprofessionelle på hospitalet, praktiserende læge og de kommunale aktører er afgørende for at patienten kan få et tilfredstillende og sikkert pleje, behandling og rehabiliteringsforløb efter en indlæggelse. På trods af, at der i mange år har været stort fokus på at skabe gode sammenhængende forløb for borgerne så er det forsat en udfordring. Med et stigende antal kroniske og multisyge patienter, vil der i fremtiden være et endnu stærkere behov for at de sundhedsprofesionelle sammen med patient og pårørende kan samarbejde på tværs af fag-og sektorgrænser. Formålet med dette projekt er sammen med patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle at udvikle, afprøve og evaluere koordinerings- og samarbejdsmodeller, som kan styrke sammenhænge i patientens forløb.
Søren T. Skou / Camma Damsted
Ved udgangen af 2020 afsluttes det første studie på verdensplan, der har sammenlignet træning og kirurgi som behandling af unge voksne med meniskskade. Studiet forventes at kunne få stor
regional og international gennemslagskraft på klinisk praksis og forbedre forebyggelse og behandling for patientgruppen. Aktiviteten vil have fokus på at analysere og præsentere resultaterne videnskabeligt, fagligt og til den brede befolkning, samt sikre implementering i klinisk praksis i regionen.
Søren T. Skou / Lars Hermann Tang / Jonas Ahler Eriksen
Antallet af indlæggelser som følge af slidgigt, leddegigt og dertil knyttede komplikationer, er stigende, hvilket medfører en større samfundsmæssig byrde. Evidensen viser, at fysisk aktivitet
kan have en positiv indvirkning på selvrapporterede smerter, funktionsniveau, livskvalitet og træthed, men på trods af dette, oplever mange gigtpatienter vanskeligheder med løbende
motivation og vedholdenhed. Med et skift i kontekst fra de klassiske træningsrammer, eksempelvis fitnesscentre, til inddragelse af naturen, vil vi fastholde gigtpatienter i en hverdag med vedvarende fysisk aktivitet. Formålet med projektet er at se på de fysiske og mentale effekter af naturtræning for gigtpatienter.
Værdibaseret aktivitetsdeltagelse til fremme af fysisk aktivitet i hverdagen – telemedicinsk ergoterapeutisk intervention
Inaktivitet er en af de hyppige hverdagsproblematikker for mennesker som lever med kroniske smerter, også efter afsluttet specialiseret rehabilitering. Øget fysisk aktivitet kan have positiv
synergi-effekt på andre livsstilsrelaterede parametre som, for eksempel, søvn og stress og forebygge udviklingen af multikroniske tilstande med få eller ingen risici for uønskede udfald. Mange oplever alligevel udfordringer ved at integrere øget fysisk aktivitet i dagligdagen. Hermed skønnes det relevant at tilbyde ambulante patienter med komplekse kroniske smerter som afslutter deres rehabilitering på Tværfagligt smertecenter (Næstved hospital) opfølgende ergoterapeutisk støtte til optimering af fysisk aktivitetsniveau.
Ergoterapeutisk intervention vil omfatte telemedicin med personcentreret tilgang til behandlingen. Deltagere i samarbejde med ergoterapeuten vil ud fra analysen af deres hverdagsliv sætte prioriterede selvvalgte aktivitetsmål og arbejde systematisk med at opnå gradvise forbedringer i fysisk aktivitetsniveau. Patienterne vil have ugentlige online konsultationer med ergoterapeuten i løbet af den første måned, med efterfølgende to måneders opfølgning for fastholdelse af progressionen i målarbejdet. Den graduerede superviserede indsats forventes at øge deltagernes mestring i arbejdet med livsstilsændringer og føre til holdbare forbedringer i sundhed og livskvalitet på længere sigt.
